Spændende MøbelUdstilling 

8. marts til 20. april

Lindetræer.png

Rødovre Centrum har indgået et samarbejde med Next Uddannelse København – snedkerafdelingen og "Skud på Stammen". 

I centret vises nogle af de spændende møbler fra årets Skud på Stammen 2018, hvor opgaven var at tage udgangspunkt i Barndommens Land.
Det blev der en masse fantastiske møbler ud af, som bliver udstillet rundt omkring i centret!
I alt vil der være 13 spændende og nytænkende møbler at finde i centret, som vises i perioden den 8. marts til og med den 20. april rundt omkring i centret.

Møblerne er udskåret af Lindetræ, som i 2016 blev fældet foran Rødovre Rådhus - herefter blev der doneret nye træer til rådhuset fra Rødovre Centrum. 

De 13 spændende møbler bliver udstillet 4 steder i centret:
På 1. sal ved Baby Loungen og is cafeen Snowflake med møblerne: Ostebordet, Mit sted og Gemmested.
I stuen ved Føtex i Krystallen med møblerne: Søvnløs, Lammelæn og Habibi
I stuen ved Min Blomst og Imerco Home i Kolonnaden med møblerne: Stumtjener, Barndommens Land (bænken), Eventyr og Slagbænke
I stuen ved rulletrappen og Neye med møblerne: Moen, I Barndommens Land og Gyngestol.
Møblerne er udstillet i perioden d. 8. marts til og med d. 20. april. Ved hvert møbel kan læses om designerne og snedkerne.

 

Hvad er Skud på Stammen?

Skud på Stammen – nyt dansk design.
I starten af nullerne startede en gruppe danske designere projektet ”Planken ud”.
Det gik ud på, at en designer og en møbelsnedker hver fik en planke, og at de ud af denne skulle skabe et nyt møbel.

Dette projekt udviklede sig til mere og er blevet til det, vi i dag kalder Skud på Stammen®.
Skud på Stammen® er eksemplet på, at godt design skabes i spændingsfeltet mellem den dygtige formgiver og den talentfulde håndværker – lige fra idé, til produktudvikling over til fremstilling.

NEXT Uddannelse København er stolte af projektet, da det støtter op om en seriøs talentudvikling og styrker elevens kreativitet i form af egen skabertrang.

 

Årets tema: Barndommens Land

Opgaven var i 2018 følgende:

I årets udfordring søger vi tilbage i erindringen om det, der var.
I mit barneland husker jeg et billede af min bedstemors slidte vaskebænk.
Fremstillet i simpel fyrretræ, hærget og grånet af mange års vask stod den på sin plads ved siden af grukedlen.
Skulle jeg tegne et møbel med udgangspunkt i mit barneland, ville det blive med inspiration i vaskebænken.
I årets Skud på Stammen® søger vi efter dit barneland - hvad er det for et billede, der har lejret sig i din bevidsthed - og hvordan bliver det til et moderne møbel.

 

Træmaterialet – Arne Jacobsens træer

I 1956 opførte man i Rødovre et rådhus, tegnet af Arne Jacobsen. Rundt om rådhuset udformede Arne Jacobsen i samarbejde med Eigil Kæir et
haveanlæg, hvor det bærende element var en række stynede lindetræer, der skulle udformes, så de stod med en kubisk udformet krone.
Disse træer blev fældet i 2016, og Rødovre Centrum donerede nye træer til rådhuset som en gave.
Herefter fik Next Uddannelse – snedkerafdelingen alt lindetræet, mod at vi skar det op og brugte træet til at fremstille møbler til et Skud på Stammen ®
Og det er så blevet i år, at vi bruger Arnes træer som fælles materiale.

Lind er et af skovens originale træer og har været i den danske fauna i 9500 år – Lind bliver nu primært brugt til parktræ og til at danne alléer af.
Træet har ikke længere en kommerciel interesse og dyrkes derfor ikke som træsort i det intensive skovbrug.
Træet er let, med et lyst let gulligt ved, der er nemt at pudse og bejdse. Træet skal holdes tørt, da det er meget modtageligt for svamp og råd. Træet har ikke særlig stor styrke