Sørg for at eventuelle autostole er korrekt monteret og tilpasset børnene. Ekstra puder og tæpper kan gøre det lidt hyggeligt og mere behageligt at sove på bagsædet.
Det kan være livsfarligt at have ting liggende frit i bilen, hvis der pludselig er brug for en hård opbremsning. Udstyr derfor bagsiden af forsæderne med ryglænslommer, hvor børnene kan opbevare deres legetøj, male- og skriveredskaber, tegnepapir og blade, MP3 afspiller, Gameboy eller lignende
Hvis bilen er uden aircondition, kan det blive temmelig lunt i bilen, og her er det en god ide at montere solskærme på de bagerste sideruder til at beskytte børnene mod solen. Husk også, at der ofte bliver varmere og mere indelukket på bagsædet - så åbn jævnligt vinduerne bagi.