Mange mennesker går i solarium op til en vinterferie for at forberede huden på solen, men det er faktisk ikke nogen særlig god ide.
- Det kan ikke anbefales, da det øger risikoen for hudkræft og ælder huden. Man skal først og fremmest huske at købe en god solcreme. Det kan man gøre helt til sidste øjeblik. Hvis man er i lidt bedre tid kan man supplere med selvbruner. Daglige påsmøringer af selvbruner kan give en vedvarende grundbeskyttelse mod både UVA og UVB, som er sammenlignelig med den beskyttelse, man opnår efter flere gange solarium. Jo mere farve selvbruneren giver, jo bedre beskytter den. Solcreme er dog stadig alfa omega, siger Annesofie Faurschou.